Æstetik i den frede ejendom


I en gennemrestaureret fredet ejendom i indre København, hvor æstetik, historie og det praktiske skal gå op i en større og ikke mindst smuk enhed, har vi haft fornøjelsen af at levere to flotte snedkerkøkkener.

I samarbejdet med kunden valgtes et forramme køkken med detaljer som bla. huggeblok på hjul, som skal kunne flyttes, så adgang til vinduet bliver lettere ved f.eks vinduespudsning.

Det resulterer i en dejlig og praktisk arbejdsstation, der kan rykkes rundt efter behov.

Huggeblokken er i naturolieret eg og er udstyret med en praktisk knivholder.

Den ekstra dybde i skunk og vinduesramme er udnyttet optimalt med opbevaringsrum med låger i smig, som kan tilgås, når huggeblokken på hjul køres ud midt i rummet.

  • Slide title

    Write your caption here
    Button
  • Slide title

    Write your caption here
    Button

Kogesektionen er lavet med inspiration fra de gammeldags sorte støbejernskomfurer, hvor vores pudsede emhætte er med til at give indtrykket af en gammel kogeniche.

Dog var det vigtigt for kunden, at denne sektion skulle have moderne kogeplade og indbygnings ovn, som er lette at betjene.

Denne sektion er derfor malet sort, så den markeres som én hel separat helhed og står i flot kontrast til det øvrige grønmalede køkken.

 

Et smukt køkken, der ser ud som det er ”født” med boligen, og altid har været der.